Stabystenen

Historieentuiasten Rudolf Uhre og billedhugger Henrik Voldmester lod ideen om Stabystenen, som står øst for Staby Kirke, forme over en årrække. Henrik Voldmester har bidraget med tekst og billeder:

Historien bag:

Rudolf Uhre, der i mange år var 1. lærer ved Staby Skole og var levende interesseret i bl. a. historie, undfangede omkring 1985 ideen om at få lavet en sten, der skulle fortælle Staby Sogns historie. Han fandt en passende sten i en grusgrav og fik den transporteret hjem, hvor den lå afventende i en årrække.

Vi snakkede tit om den, og jeg prøvede at snakke mig fra at skulle medvirke til arbejdet, fordi det er så kedeligt at hugge bogstaver, men i løbet af 1994 kom Uhre og snakkede om, at nu skullle det være. Han følte, at han var ved at blive ældre, og det var vigtigt for ham at efterlade et blivende udsagn om sognets historie, så vi måtte i gang.

Det færdige resultat skyldes hovedsageligt Uhre, mens mit bidrag har været at udforme de forskellige elementer, så de kunne blive til en samlet enhed samt relieffet med alle dyrene, det cirkulære relief med fisk/kornaks samt relieffet med fiskeren, der trækker nettet op i båden.

Henrik Voldmester

Total med kirke  Hele stenen set med kirken i baggrunden.

 

SYDSIDEN AF STENEN

sydsiden

Sydsiden med alle dens billeder og tekst.

 

 

 

Hoved sten kongehoved
Allerøverst ses kongehovedet. Her er kongehovedet på korets yderside.
Kongesognet

En runeinskriptionen, der befinder sig i kirken, som menes at betyde "Kongesognet". Så er kirken bygget af kongen?

Over inskriptionen er sat en kopi af et kronet hoved, hvis original befinder sig udvendigt på koret.

Historiske tal

Vigtige punkter fra Danmarks historie                                                                                                                 

1536 Reformationen

1788 Bonden fri

1849 Folkestyre

1920 Sdr. Jylland hjem

1945 Danmark befriet

1972 EF-valg

Fisk korn aks relief

Cirkulært relief


Rundt om relieffet står øverst: "Landsbyfælles-

skab" og nederst: "Bonde og fisker",fordi man

fra gammel tid omkring Staby har ernæret sig

af landbrug og fiskeri mens landsbyfællesska-

bet var limen, der bandt det hele sammen. Of-

test var man både bonde og fisker.

                                                                                               

VESTSIDEN AF STENEN

Vestsiden

Her ses hele vestsiden af stenen

med firkløveret,

teksten og de to hoveder.

Firkl.

Øverst på vestsiden: Her er et kopi af de smukt udhuggede

4 - kløvervinduer i granit, der sidder i kirkens korbue.

 

Tekst

Teksten på stenen:

GIV DIT ORD O,

JESUS KÆRE

FOR VOR SLÆGT

OG ALLE MÅ,

HÅB OM DIT LYS

ALTID VÆRE

BUD OM FRED

OG NÅDE STÅ.

 

2 hoveder

Der er ingen i dag der rigtig ved, hvorfor den ene er sur og den anden er glad.

De er hentet fra korbuen i Staby Kirke.

I hver side af buen er der en ’hylde’, som hovederne er hugget ind i. Fra gammel tid har der hvilet en bjælke, og midt på bjælken har der været fastgjort et krucifiks.

    

 

maj95

 Stabystenen er  rejst den 5. maj 1995

i forbindelse med 50 -års dagen for Danmarks Befrielse.

 

                               

vil du tænde...

    'Vil du tænde må du brænde'

     Denne formulering står der indhugget i en talerstol på Staby Efterskole.

 

 

 

NORDSIDEN AF STENEN

Dannebrog  Dannebrog er illustreret på grund af Uhres stærke nationale følelse.

NORDØSTSIDEN AF STENEN

hele nø Uhre mente at der havde været en havn tæt ved Staby.

nordøst 

Uhre mente, at i ældre tid havde der været en tæt forbindelse til havet. - Og han mente også der havde været en havn ved Staby.

viki

  De fleste var var fiskere på egnen langt tilbage i tiden.                                                         

 SYDØSTSIDEN AF STENEN

sø Uhre mente der har været en mølle i Staby.
eje        

Erik Ejegod. Rudolf Uhre satte spørgsmålstegn ved relieffets betydning. Han mente, at hvis hænderne vendte håndfladen ud mod beskueren, var det Jesus som "konge", der velsignede menigheden, men hvis det var bagsiden af hånden, der er afbilledet, viser det den verdslige konge, Erik Ejegod, der skænker kirken til sognet.

                                                        
møllen  
plov      

Ploven er et eksempel på en tidlig plov, en ard, som i følge Uhre betød en revolution i landbruget.