Hvert forår aftales der hvilke faste datoer om sommeren der skal være rundvisning med rundviser Karen Nørgaard. Disse datoer vil fremstå på forsiden

Vedrørende de faste datoer: Når der er rundvisning vil Karen Nørgaard vise og fortælle om Staby Kirkes historie og de mange seværdigheder, som findes i kirken. Varighed 1 time. Der er ingen tilmelding.

 

 


 

Kirken er et besøg værd. Man kan kontakte en rundviser,og aftale rundvisningens varighed efter eget ønske For eksempel en halv time.  Aftal nærmere her.

 

Følgende fem billeder er taget af Jens Kinkel.

Udendørs

 

Indendørs

 

Maleri

 

Kalkmaleri

 

 Til toppen


Ikon

Billedet af nedenstående ikon er taget af Mikkel Jezequel. Ikonet er fremstillet af Svend Aage Madsen, Staby Kirkevej, og er blevet hængt op inde på kirkens sydmur øst for den sydvendte dør i 2009. Svend Aage Madsen kommer i det følgende en forklaring på, hvad de forskelige emner på ikonet betyder. Som han selv siger: Han har ikke patent på hvad andre tænker, så man kan selv tolke som man vil.

Her er Svend Aage Madsens fortolkning:
Stor bue. Himmelhvælvningen symboliserer himlen:

 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Der står skrevet. derpå sagde Gud: Der kommer lys på himmelhvælvningen til at skille dag og nat, og de skal være tegn og til fastsættelse af højtider, dage og år, og tjene som lys på himmelhvælvningen til at lyse på jorde: Og således skete det.

De to søjler:

Symboliserer de to søjler fra Kong Salomoms Tempel.

JAKIN: Han står fast.   BOAZ: I den er der styrke.

Skriftsrullerne symboliserer:

De ti bud, som Moses hentede på bjerget som påmindelse fra Gud om, at vi skal leve i fred og kærlighed med hinanden.

Engle/due

Engle er Guds sendebud. det er en måde, Gud berører dig på. Kendetegnet er, at du føler dig let og fri, når din plan brydes, og du mister fodfæstet en stund, da viser englen dig en anden vej, end den du mindst har ventet som vej. 

Duen:

Og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en Due, og en røst lød fra Himmelen: Du min Søn, den elskede, i dig har jeg velbehag.

Krusifiks/korset:

Symboliserer lidelseshistoriens frelsende betydning for menneskeheden og ved DÅBEN lyder ordene: Modtag det hellige korsets tegn både for dit ansigt og dit bryst, til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede herre, JESUS KRISTUS.

Korset:

Har to linier, der skærer hinanden: En lodret og en vandret linie. Den vandrette symboliserer vores liv med andre mennesker i denne verden, og den lodrette symboliserer vores liv til Gud. Vi har hjemme  både hos Gud og i denne verden.

Lille bue:

Den lille bue symboliserer lysets kommen fra øst, for at oplyse og minde dig om din kristne tro og forpligtelser med din Gud.

Se også Svend Aage Madsens egen hjemmeside her.

Til toppen