EVANGELIUM: Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: »Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.« Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!« Matthæusevangeliet 21,1-9

Hvad er det med Jesus? De fleste andre mennesker har så gode antenner, at de kan føle, hvornår de er velkomne, og hvornår de ikke er det, og hvis de opdager, at de er tilovers, trækker de sig skyndsomst tilbage. Men der findes enkelte, der kommer og slår sig ned på de mest ubelejlige tidspunkter, fuldstændig uden situationsfornemmelse. Det kan være til stor irritation. Det kan være direkte pinligt, og man gør sig hæderlige anstrengelser for at få dem lodset ud på en måde, der ikke er alt for grov eller påfaldende. Man ærgrer sig over, at de ikke selv har fingerspidsfornemmelse nok til at tage bestik af situationen. Men nogle mangler den simpelthen, og så kan det være nødvendigt at udtrykke sig tydeligere, end man egentlig er opdraget til.

Og Jesu indtog i Jerusalem er på mange måder den uindbudte, der kommer brasende på det mest upassende, i den grad til overs for dem, der havde noget at skulle have sagt. Man kan spekulere på, hvorfor han drog til den by, hvor han jo ikke var ubekendt med modviljen. Havde han ikke haft antennerne ude? I Galilæa havde han dog venner, men de, der betød noget i Jerusalem, så ganske klart hellere ryggen af ham. Ikke nok med at han dukkede op, men han sørgede for, som vi lige hørte, at der blev lagt mærke til, at han var kommet. Den uindbudte kunne ikke ignoreres.

Og så tog de fat på at skaffe ham af vejen en gang for alle. Pontius Pilatus, lederen af den romerske besættelsesmagt var i Jerusalem i påskedagene. Som altid når der var mange mennesker stimlede sammen, kunne han regne med, at modstandsbe­vægelsen ville forsøge sig med aktioner. Derfor havde han nok trukket forstærkninger til byen fra garnisonerne ved havet. Han havde nok at gøre med at holde ro og orden og med at regne ud, hvad de oprørske mod­standsfolk kunne tænkes at finde på. Så kom Jesus - så åbenlyst til ulejlighed, men der var jo ingen vej udenom for Pilatus: manden optrådte på en måde, der tvang ham til at tage sig af sagen – som om han ikke havde alt muligt andet og vigtigere at tænke på.

Hvad er det for en mangel på situationsfornemmelse, der får Jesus til at drage til Jerusalem og dermed sætte sagen på spidsen? Mærker han ikke selv, hvor uvelkommen han er, hvor meget han kommer til overs? Aner han ikke, at den hyldest, der bliver ham til del, ikke er særlig dybfølt? 5 dage senere er den vendt til massiv afvisning. Set i lyset af, hvad der senere sker, er Jesu indtog nærmest ydmygende. Svigter han fornemmelse for situatio­nen ham - er han måske grebet af et storhedsvanvid, der hindrer ham i at se virkeligheden?

Nej, det er ikke sådan en Jesus, vi møder i fortællingerne fra disse dage. Det er tværtimod et menneske, der véd hvad han gør, der græder over Jerusalem, fordi Jerusalem afviser ham; og der er noget beslutsomt over beretningen om selve indtoget. Gør sådan og gør sådan, siger han til sine disciple, for sådan skal jeg komme til denne by.

Hvad det end er, der får ham til at drage til Jerusalem, når alt kunne tale for, at han holdt sig derfra, eller at han rystede den bys støv af sine fødder - mangel på viden om, hvad han gør, er i hvert fald ikke grunden. Det er ikke en fejlslagen bedømmelse af situationen, ja, det ser ud, som om det er det modsatte, som om han bevidst vælger at være dér, hvor han ikke er ønsket. Som om dette, at alting taler for, at han holder sig væk, for ham er den egentlige grund til, at han ikke holder sig væk. Som om det for ham gælder om at drage hen netop til dem, der ikke vil vide af ham. Netop til Jerusalem, for i Jerusalem var man helst fri for ham; netop til denne by ville han ikke komme i stilhed, for i den ville man helst tie ham ihjel. Nej, der er ikke noget, der taler for, at han skulle drage til Jerusalem - men han gør det; netop derfor gør han det. Dér er hans plads, netop dér, hvor man prøver på at blive fri for ham.

Hvor er så linket til os, der lever i 2015? Ja, hvor meget plads levner vi til Gud? Bedømt derud fra er der ikke meget, der taler for at Gud skulle have med os at gøre. Det skylder han os bestemt ikke.

Jerusalem havde travlt med sine egne affærer, da Jesus red ind i byen: der var påskehandel, der skulle overstås, der var ceremonier, der skulle forberedes, der var politiske rævekager, der skulle bages osv. Præcis på samme måde har vi travlt med vore egne affærer, utrolig travlt. Som Pilatus havde alt mulig andet at tænke på, som var vigtigere, sådan har vi vigtigere ting at være optagne af: verdenssitua­tionen, den økonomiske vækst-kurve, den næste ferie, indkøbene til påskeugen eller den seneste TV-serie.

Hvordan ligger det med næstekærligheden midt i al vor travlhed? - den har præcis så meget eller snarere så lidt plads hos os, som den altid har haft. Det lyder som en floskel, når det bliver sagt, alligevel: kærligheden korsfæstes hele tiden hos os, i de helt snævre personlige forhold, og i de store. Det skal der ikke særligt skarpe øjne til at se. Kristen­dommen er tit til overs. Ja, det er da OK, at den er her, hvis ikke den forstyrrer for meget. Kirken skal gerne udvise så meget situationsfornemmelse, at den går lidt stille med det.

Vi alle, og det gælder altså også os, der bruger en time søndag formiddag på at gå i kirke, vi ser alle jævnt hen bort fra Vorherre, fordi det nu engang er det mest bekvemme ikke at lade ham fylde for meget.

Jesus ville ikke have megen grund til at komme til os. Til sine disciple sagde han, at hvis man ikke tog godt imod dem i en by, skulle de gå ud af den og ryste dens støv af deres fødder og aldrig sætte deres ben i den igen. Men selv gør han det modsatte. Det burde være den bortdragende Kristus, de så i Jerusalem. Og det burde være den bortdragende Herre, der fortaltes om til os i dag. Ham, der omsider havde fået nok af at være tålt, men ikke troet. Ham, der omsider havde fået nok af at være til disposition, når vi pludselig fik brug for ham. Ham der endelig havde fået nok af al den forbeholdne hyldest, af manglen på ægte tro og ægte hen­givelse.

Det burde være den bortdragende Jesus, der fortaltes om. Men det er det ikke. Det er Jesus, der med beslutsomhed søger derhen, hvor man slår ham ihjel, som ikke holder sig for god til dem, der ikke vil vide af ham.

Budskabet til os i dag er, at Gud ikke drager væk fra os, men kommer og er hos os, selv om vi i de allerfleste situationer så vældig godt kunne undvære ham. Hvorfor - af mangel på situationsfornemmelse, fordi han ikke kan se, hvordan vi der bort fra ham? Nej, tværtimod, for at vi ikke skal undvære ham, hvor meget vi end prøver derpå.

Vidste du blot, hvad der tjener til din fred, sagde Jesus til Jerusalem, inden han drog ind i den. Men det vidste byen ikke. Den ville ikke vide af Jesus, men netop derfor ville han ikke holde sig fra den. Fordi han vidste det bedre end Jerusalem, fordi han ikke kunne lade dem i stikken, der slog ham ihjel, så drog han derind.

Sådan er Jesus også på vej til os - om også vi i hovedsagen har alt for travlt til ham - ja, måske kommer han os ligefrem til besvær. Det er næsten ydmygende, at han gør det. Men han kommer og bliver hos os alligevel. Han holder sig ikke for god til det. Han forstyrrer os, fordi vi ikke selv véd, hvad der er det bedste for os. Fordi vi ikke så sjældent har travlt med at vise kærligheden ud af vores tilværelse, kommer han til os. Fordi vi ikke mener at have brug for barmhjertighed, kommer han til os. Og slår vi kærligheden ihjel, i vores ægteskab, på vores arbejdsplads, i vores land eller verden, så kommer han – for da har vi for alvor brug for ham. I apsishvælvingen i Staby kirke er bogstaverne alfa og omega, det første og det sidste i alfabetet, sat på hver sin side af Jesus: de betyder, at han er her altid – hvor meget vi end prøver at få gjort ende på ham; han skal være den, der er til sidst.

Jo mere der taler for at han holder sig væk, jo mere sikkert er det, at han kommer. For at vi ikke skal være ladt i stikken. Sagtmodigt, tålmodigt vender han sig til dem, der vender sig fra ham. Præcis derhen, hvor mennesker i deres ligegyldighed eller raseri ikke aner, hvad de gør, skal han - for at bede for dem: Fader, tilgiv dem! Amen

 

Stabystenen

Historieentuiasten Rudolf Uhre og billedhugger Henrik Voldmester lod ideen om Stabystenen, som står øst for Staby Kirke, forme over en årrække. Henrik Voldmester har bidraget med tekst og billeder:

Historien bag:

Rudolf Uhre, der i mange år var 1. lærer ved Staby Skole og var levende interesseret i bl. a. historie, undfangede omkring 1985 ideen om at få lavet en sten, der skulle fortælle Staby Sogns historie. Han fandt en passende sten i en grusgrav og fik den transporteret hjem, hvor den lå afventende i en årrække.

Vi snakkede tit om den, og jeg prøvede at snakke mig fra at skulle medvirke til arbejdet, fordi det er så kedeligt at hugge bogstaver, men i løbet af 1994 kom Uhre og snakkede om, at nu skullle det være. Han følte, at han var ved at blive ældre, og det var vigtigt for ham at efterlade et blivende udsagn om sognets historie, så vi måtte i gang.

Det færdige resultat skyldes hovedsageligt Uhre, mens mit bidrag har været at udforme de forskellige elementer, så de kunne blive til en samlet enhed samt relieffet med alle dyrene, det cirkulære relief med fisk/kornaks samt relieffet med fiskeren, der trækker nettet op i båden.

Henrik Voldmester

Total med kirke  Hele stenen set med kirken i baggrunden.

 

SYDSIDEN AF STENEN

sydsiden

Sydsiden med alle dens billeder og tekst.

 

 

 

Hoved sten kongehoved
Allerøverst ses kongehovedet. Her er kongehovedet på korets yderside.
Kongesognet

En runeinskriptionen, der befinder sig i kirken, som menes at betyde "Kongesognet". Så er kirken bygget af kongen?

Over inskriptionen er sat en kopi af et kronet hoved, hvis original befinder sig udvendigt på koret.

Historiske tal

Vigtige punkter fra Danmarks historie                                                                                                                 

1536 Reformationen

1788 Bonden fri

1849 Folkestyre

1920 Sdr. Jylland hjem

1945 Danmark befriet

1972 EF-valg

Fisk korn aks relief

Cirkulært relief


Rundt om relieffet står øverst: "Landsbyfælles-

skab" og nederst: "Bonde og fisker",fordi man

fra gammel tid omkring Staby har ernæret sig

af landbrug og fiskeri mens landsbyfællesska-

bet var limen, der bandt det hele sammen. Of-

test var man både bonde og fisker.

                                                                                               

 

VESTSIDEN AF STENEN

Vestsiden

Her ses hele vestsiden af stenen

med firkløveret,

teksten og de to hoveder.

Firkl.

Øverst på vestsiden: Her er et kopi af de smukt udhuggede

4 - kløvervinduer i granit, der sidder i kirkens korbue.

 

Tekst

Teksten på stenen:

GIV DIT ORD O,

JESUS KÆRE

FOR VOR SLÆGT

OG ALLE MÅ,

HÅB OM DIT LYS

ALTID VÆRE

BUD OM FRED

OG NÅDE STÅ.

 

2 hoveder

Forklaring kommer senere         

a

 

maj95

          Rejst den 5. maj 1995

 

b                                 

 

vil du tænde...

    'Vil du tænde må du brænde'

     

 

 

c

 

NORDSIDEN AF STENEN

Dannebrog  d  

 

NORDØSTSIDEN AF STENEN

hele nø e

 

nordøst 

f

viki g

 

 SYDØSTSIDEN AF STENEN

sø h
eje i
møllen j
plov k

 

 

 

Velkommen til Staby Kirkes hjemmeside

gang med blomster

 

 

Der er cirka 700 indbyggere i sognet og Staby hører til Holstebro Kommune.

Her kan du finde oplysninger om Staby Kirkes historie, kirkens arrangementer med mere.

Staby kirke menes at være opført i Valdemarernes tid fra midten af 1100-tallet til midten af 1200-tallet. Staby kirke er berømt for sin apsis.

I kirken findes også et flot smedejernsgitter foran døren til gravkapellet

Kirken er et besøg værd.

Ringkjøbing Museum har udarbejdet en vejledning for besøgende i Staby Kirke

Tekst: Museumsinspektør Jens Aarup Jensen

Fotos: Jørgen Borg,Mikkel Jezequel og Jens Kinkel

Trykt i A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkjøbing

Vejledningen ligger i Staby Kirkes tårnhus. Her kan den købes for 20 kroner.

                                                                        

                      

Et historisk vingesus

I toppen af kirketårnet i Staby, der hvor klokkerne hænger, er der nogle blyantkradserier på en trækasse rundt om den nordlige klokkeåbning. De stammer tydeligvis fra tyske soldater. De har skrevet deres navn, og der er desuden nogle datoer fra efteråret 1944. Der gælder fx Grenader Rentzing, Hörde, Westfalen Grenader Knoke, Marl, Westfalen. Men der er også lidt længere tekster, som for eksempel denne, dateret 14.8.44.

Her har jeg i mange nætter, holdt vagt mens de andre sov.

Et andet sted kan man læse følgende ord i en lidt længere i øvrigt ulæselig tekst.

Det var så skøn en nat.

(Teksterne er selvfølgelig skrevet på tysk og bringes her i min oversættelse) .

En anden har tegnet en flyvemaskine og en tank, og èn har forsøgt at tegne en nøgen kvinde.

Tegninger

Men hvem var disse soldater, og hvad lavede de i Staby Kirketårn? Det har vi spurgt en tysk samtidsforsker om, og gennem arkivstudier via dette link  har han fundet et svar til os.

I januar 1943 blev reservedivision 166 fra Westfalen sendt til Danmark med stabshovedkvarter i København. I november 1943 blev den overflyttet til Jylland til sikring af vestkysten fra Nymindegab til Thyborøn. Det fremgår af en redegørelse, at opgaverne var observation af luftrummet, da man dels forventede invasion ( den kom som bekendt i Nordmandiet i juni 44) og dels var overbevist om at engelske flyvere kastede agenter ned over Danmark.

Indskrifternes art tyder i retning af unge mennesker, hvilket passer godt med, at der også i formålet for division 166 står, at "ved siden af overvågningsopgaver er hovedopgaven uddannelse af rekrutterne".

Der synes altså at være tale om rekrutter fra Westfalen, ( de anførte bynavne er nu Dortmund), der ved siden af deres uddannelse også holder vagt i tårnet spc. for at opdage engelske flyvere.

Man ved, der den sidste del af krigen, blev nedkastet mange våben i Vestjylland, så tyskernes vagtsomhed havde sin grund også efter invasionen.

Knud Jacobsen

Nedenstående foto: Heribert Piontkowitz og Inger Pointkowitz har taget vindelstrappen op i Staby Kirkes tårn, og her er de i gang med at nærlæse de tyske inskriptioner i klokkerummet.

Historiker

 

Til toppen

 

Billeder taget af Mikkel Jezequel

Efterårssol over Staby Kirke - taget fra sydøst. Når man kommer fra kirkens parkeringsplads fra øst, er kirkens apsis det første, man får øje på. Apsis kan her ses til højre på billedet. Staby Kirke er berømmet for sin apsis - den runde afslutning i koret - som regnes for at lille hovedværk i den romanske arkitektur i Danmark. Her i Skandinavien kom rundbuestilen i den sidste halvdel af 1000-tallet. I Danmark præger rundbuestilen kirkebyggeriet i to hundrede år og falder sammen med den ældre Middelalder. Størstedelen af de jyske granitkirker formodes opført i Valdemarenes tid fra midten af 1100 - tallet til midten af 1200- tallet. Dette er også gældende for Staby Kirke.

 

Kirke

 

De to glasmosaikker i apsis i østvinduerne. Motiverne er viekors, fugl og lammet med korset.

  

 

Sjældne kalkmalerier fra 1545 kom frem i lyset ved en restaurering, som blev foretaget i 1989 - 1990.

Kalkmalerier på nordvæggen er malet med mandshøje figurer. De hellige tre konger kommer for at besøge Jesusbarnet. Den ældste konge Kaspar kommer først ind i huset og har lagt kronen. Derefter kommer Melchior. Baltazar kommer til allersidst og han er i overensstemmelse med traditionen farvet.

Til toppen

 

Billede taget af Jens Kinkel

Vestpulituret med orgelet i midten - facaden er skåret i renæssancestil, og i felterne er de tolv apostle afbildet. Vestpurtituret har tidligere stået helt fremme i den bredde del af skibet. I 1948 blev den rykket tilbage.

Orgelet har 6 stemmer og er af fabrikant Marcussen og Søn. Orgelets disposition: Blokfløjte 2`, rørfløjte 4`, gedakt 8`,principal 8`,oktav  4`, quintation 16` og mixtur3 fag. Dette er anskaffet i 1942-43 af frivilliges bidrag. Førhen var der et harmonium fra 1924.

 

Orgel

Til toppen

Staby kirkes historie

Der findes i hvert fald to forskellige opfattelser af hvornår Staby kirke er bygget. Den jeg skal fortælle her, er formuleret af lærer Rudolf Uhre der i mange år var kirkesanger i Staby kirke og som havde en meget stor historisk interesse og viden.

Svend Estridsen der regerede ca. fra 1050 til 1076 havde en hel masse børn med mange forskellige kvinder. De fem af dem blev konger efter ham. Da søn nr. 3 Oluf kaldet Hunger døde i 1095 opholdt den næste søn Erik (kaldet Ejegod) sig i Italien. Han ilede hjem for at prøve at få opbakning til at blive den næste konge. Vi må forestille os at den sidste del af hans rejse er foregået med båd ned ad Rhinen og langs Vesterhavskysten. På det tidspunkt var Staby en havneby beskyttet mod havet af øer ligesom vi i dag kender det fra Fanø, Manø og Rømø. Det er derfor sandsynligt at han er sejlet til Staby og herfra er søgt mod Viborg for at blive hyldet som konge på tinget der. Der fandtes på det tidspunkt en kongelig militærforlægning på Svendsholm, og Erik kan have opsøgt den for at fornemme stemningen i landet..

 

Danmark, som det så ud, da Erik Ejegod levede

 

Og så er det nærliggende at tro at han har 'lovet Gud' at bygge en kirke der hvor han gik i land.
Det som gør denne historie sandsynlig og ikke bare ren spekulation, er de rustbrune sten i kirkens mur. Det ses tydeligst på nordsiden at disse sten oprindeligt har ligget i lag og dannet bånd i murværket. Det er en dekoration som man ellers ikke ser i danske kirker, men de er meget almindelige i Italien, og Erik kom netop fra Norditalien hvor disse kirker blev bygget på det tidspunkt.  Desuden skal apsis, den runde østende, ligne den tilsvarende i domkirken i Pisa (den med det skæve tårn). Også dette peger i retning af Italien. Hvis denne historie er sand, betyder det at Staby kirke er bygget i de første år af 1100 tallet og derfor blandt de aller ældste landsbykirker i Danmark.
I korbuens nordside er der hugget en kongefigur i stenene. Det har været diskuteret hvad han symboliserer. Nogle har ment at det er vikingetidens billede af Den sejrende Kristus. Det tror jeg slet ikke, vikingetiden er også ovre på det her tidspunkt. Uhre har foreslået at det er giveren, altså Erik Ejegod, der er afbilledet da han giver kirken, noget tilsvarende ses i andre kirker, men da med kirken i model som en del af billedet. Jeg har hæftet mig ved at han står med hænderne op til ørerne, og derfor tror jeg den symboliserer kongemagten som overvåger hvad folk siger. Jeg tror nemlig ikke at kirkerne er bygget pga stor fromhed, kristendommen er først ved at få rod i Danmark på det tidspunkt. Men vi ved at kirke og kongemagt arbejdede sammen om at få en stærk central magt i landet. Kirken har så været en manifestation af denne magt.

Knud Jakobsen

Til toppen

Klokkeklang fra Staby Kirke

I Ringkøbing Skjern Dagblad den 30. september 2018 stod skrevet under 'Gamle Dage' 1943 - 75 år siden: Tirsdag den 5. oktober: Organist Rung Keller, der er kender af middelalderlige kirkeklokker i Danmark, har indsamlet et omfattende materiale, som belyser de danske sognes kirkeklokker og deres støbere. Der findes ca. 3100 kirkeklokker i landet, og heraf er de 583 middelalderlige. Blandt de allerældste er klokken i Staby Kirke. Den er støbt af Henrich van Lupke i 1513 og er således 430 år gammel.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I 1977 fik Staby Kirke etableret et klokkespil, som blev blev skænket af Marie Christensen, Nederby, Staby, per Ulfborg. Klokkespillet bestod af 14 klokker, som kom fra Holland. På den største af klokkerne er inskriptionen følgende: " De 14 klokker er støbt i 1977 af Petit & Fritsen i Holland". Fem gange dagligt lyder dette spil i det offentlige rum omkring Staby Kirke. Den automatiske ringning foregår på tidspunkterne: Kl. 9, 12, 15, 18, og 21.
Ved indvielsen stod biskop Dons Christensen, Ribe for Gudstjenesten. Med udgangspunkt i Hostrups sang " Hvad synger du om så højt i det blå" havde han lavet prædiken til dagens anledning.
Organist H. Nyholm, der også var klokkespilssagkyndig spillede på klokkerne før, under og efter Gudstjenesten. Om eftermiddagen var der muliglighed for at se klokkerne i tårnet. Mange havde denne dag ved selvsyn set klokkerne hænge i klokkerummet i Staby Kirke.

 

Fra indvielsen af det nye klokkespil. Her ses Hans Nyholm, Sognepræst Steffen Qvortrup,
menighedsrådsformand Søren Krogsgaard, Staby og Staby Kirkes organist Herdis Bennedsgaard.

 

Sognepræst Steffen Qvortrup, Staby læser her inskriptionerne på den største  klokke.
De to avisudklip er hentet fra Ringkøbing Amts Dagblad.

Klokkespil

 

I 2002 fik Staby Kirke skænket 4 nye klokker. Denne gang var Ole Lauridsen manden bag denne foræring. Det betyder, at vi i dag har et bredt repertoire at vælge imellem, når salmer og sange bliver sat sammen til et årsprogram. Ovenfor ses to af de flotte klokker. Klokkerne er også lavet i Holland i lighed med de 14 klokker.

Kirke klokke

 

Til toppen

 

Staby Korset


Søndag den 1. december 1996 blev Staby Korset afsløret for offentligheden i Staby Kirke
I 1993 modtog Staby Menighedsråd en pengegave, som skulle bruges til udsmykning af kirken. Egon Brondbjerg var manden bag denne foræring.
Gaven skulle bruges til udsmykning af kirken, og arkitekt Alan Havsteen - Mikkelsen, Ærø blev straks sat på opgaven. Kløverbladsvinduerne bag alteret i apsis var det oplagte udgangspunkt for Alan, så han tegnede et åbent sølvkors med linier i stil med disse vinduer. Han døbte korset: Staby Korset.
Herefter trak sølvsmed Erik Sjødahl, København i arbejdstøjet og udførte korset i hamret sølv.
Korset skulle sluttelig placeres på en fod, og til det kunne Anna Grethe og Ejgil Slot, Staby Kjærgaard bidrage med et stykke moseeg, som er fundet i jorden på deres gård. Moseeg er egetræ, der har ligget i en mose i mange år og har fået farven sortbrun eller næsten helt sort.
Første søndag i advent var alt på plads, og menigheden kunne nu se Staby Korset med sin fulde højde på 73 cm stå på alteret. Ikke nok med det - man kunne se korset i hele dets sammenhæng - i centrum med alterlys på hver side, kløverbladsvinduerne i baggrunden og så de farverige kalkmalerierne under loftet.

 

Fra venstre: Ingrid Bennedsgaard, Anna Grethe Slot, Knud Anton Hansen og Bodil Jørgensen

Sølvkors             Korsindvielse

 

I dagene 8. - 10. juni 2007 har Staby Korset været på udstilling på Hotel Nyborg Strand. Menighedsrådenes Fond til Udsmykning af Danske Kirker ( Udsmykningsfonden) stod bag dette initiativ. Udsmykningsfonden havde 50 - års jubilæum på dette tidspunkt, og Staby Menighedsråd blev spurgt om Staby Korset måtte udlånes til dette formål. Udstillingen indgik som tema " Kirken og kunsten" på Landsforeningen af Menighedsrådenes årsmødeprogram.

Til toppen

 

Runer i Staby Kirke

Oversættelse. ( Først oversat til latin dernæst til dansk ).

Øverste linie : ( Vest for jerndøren) I konge i sognet eller Konge i sognet.
De to nederste linier: ( Øst for jerndøren): Maria: I Marias navn træd ind og vær ren.

Runer

Til toppen

 

Runeindskrift i Lindes Kapel i Staby Kirke



Historieforskernes teori: Staby Kirke er en gammel katolsk kirke - formentlig kaldet "Vor Frue Kirke" eller "Maria Kirken". På kortet over Nørre Staby finder vi Munkhulevej. - Over sønder Staby findes Klostergårdene og Klostervej. Disse vejnavne stammer formentlig tilbage i tiden, hvor Staby Kirke var en katolsk kirke.

Den katolske kirke havde den skik, at når en kvinde havde barslet, skulle der gå 40 dage, inden hun var renset. Først da kunne hun komme i kirken og blive velsignet. Kvindernes plads var i den nordlige side i kirken, og de havde også deres egen indgang også i denne side, hvor der for Staby Kirkes vedkommende er hel frise af kalkmalerier med Maria som gennemgående figur.

Nogenlunde sådan har det formentlig også været i Staby. Der har været en indgang i Staby Kirkes nordlige side, og når kvinden stod foran denne dør, blev hun mødt med runeristningen på venstre side/østlige side: Maria: I Marias navn træd ind og vær ren. På højre side var/er der ristet med runer: I konge i sognet - eller Konge i sognet. Runeforsker Wålins oversættelse. ( Runerne er først oversat til latin, dernæst til dansk.) På denne samtid gik præsten ud for at tage imod kvinden - førte hende ind og gav hende en velsignelse.

Runerne er ristet på kvadresten. Hele Staby Kirke er bygget af flere omgange: Lindes Kapel er en tilbygning, derfor giver det mening med denne placering af runerne. Runerne blev opdaget i 1963 i forbindelse med en gennemgang af kister i kapellet.

Til toppen

 

Præster i Staby Kirke før og nu

 

Den østlige præstetavle i tårnhuset i Staby kirke.

præste tavle

 

Den vestlige præstetavle i tårnhuset i Staby kirke. (klik her for større billede)

tavle 4B

Til toppen

 

Sognestenen i Staby


Det hele startede for 40.000 - 50.000 år siden, da der under den sidste istid (Weichelistiden)  i Danmark kom en cirka fem tons stor sten rullende fra Sverige. Den havnede i Torsted per Ulfborg, og her blev den udset engang midt i 1980`erne til at være et godt emne til en sognesten til Staby Sogn.
Rudolf Uhre havde en plan: Han ville rejse en sognesten med tekst, tal og symboler relateret til Staby Sogn - og Kirke. Det skulle være sådan, at enhver person ville kunne i fremtiden finde interessante oplysninger bare ved at "nærlæse" på denne sten. Til dette arbejde kontaktede han stenhuggeren/kunstneren Henrik Voldmester, Husby.
Befrielsesdag 4. maj 1995 - fernisering af stenen
Et tæt samarbejde gav et frugtbart resultat - så godt at man den 4. maj 1995 kunne komme til fernisering øst for Staby Kirke. Først var der gudstjeneste i kirken. Derefter fortalte såvel Rudolf Uhre og Henrik Voldmester om tilblivelsen af deres projekt. Denne befrielsesdag sluttede af med en sammenkomst i Staby Sognegård, hvor de cirka 200 fremmødte sang, drak kaffe og ikke mindst mindedes gamle dage: Befrielsesdagen i Danmark . De mange illustrationer, som der kunne ses på den nye Staby Sognesten, blev også diskuteret livligt. Stenen står stadig øst for Staby Kirke.

 

Henrik Voldmester med sit værk i Staby.

Stenen

 

Til toppen


Hesten

 

images/M_images/hest2.jpg

Udenfor på nordsiden af tårnet findes denne hesterelief. Der er manipuleret lidt ved billedet så man bedre kan se den: der er ridset op med en sort streg.

Om den er lavet, da kirken blev bygget, eller der er er en stenhugger, der har hygget sig med at hugge den ud på et ubestemt tidspunkt i historien? --- Vi kan kun gætte.

images/M_images/hest3.jpg Her er hesten taget på en solrig junidag. Sådan ser den ud uden hjælpestreger. Hvis man kommer på Stabyegnen en dag, kan man selv gå på udkik efter denne tilsyneladende vakse og energiske hest. Men døm selv.

 


Ikke gemte kalkmalerier

Da kirken gennemgik en omfattende istandsættelse i 1989 - 1990, kom der forskellige kalkmalerier frem i lyset. Nogle kan man se endnu, men der var også nogle, som man måtte kalkes over igen. Her i blandt nedenstående kalkmalerier. De er ikke helt tydelige, så her må man selv forestille sig, hvad der oprindeligt var tænkt, det skulle forestille.

  images/M_images/fkalk.jpg

           

 

 

 


 

Hvad skete der i ......?

1848: En del af kirkens sydmur omsattes .

1853: Korets nordvindue blev indviet.

1852: Begravelse under gulvet i koret forsynedes med jernrist af hensyn til frisk luft.

1855: Det nuværende vindue isættes i våbenhuset.

1861 - 62: Pallisbjergs pulpiturstol fjernes, og sandsynligvis er vestendens pulpitur ombygget i sin nuværende form. Altertavle, prædikestol og lydhimmel ommales.

1862 - 63: Korets indvendige puds nedhugges og repareres, og østvinduerne i apsis åbnes. Det nuværende knæfald opstilles.

1864: Kirkens sydvendte vinduer forsynes med støbejernsvinduer.

1866: Triumfbuen renses for kalk.

1868: De nuværende stolestader indsættes.

1876: Kakkelovne indsættes, men fornyes i 1888 fordi de oser.

1878: Indgangsdøren fornyes med dobbelt fyldningsdør.

1881: Ulldahl nævner, at døren i tårnrummet er tilmuret. Trappebygning til pulpituropgang er endnu ikke nedrevet. Kapellet har spidsbuet vindue og kamtakgavle.

1893: Kirkestolene ombygges.

1894: Tårndøren mod vest åbnes.

1897 - 99: Altertavlen undergår en hårdhændet restaurering.

1913 - 14: Prædikestolen restaureres.

1910: De romanske kalkmalerier i apsishvælvet fremdrages, og pudsen restaureres.

1949: Kirken istandsættes. Konservator E. Lind aftrækker de bedst bevarede kalkmalerier i apsishvælvet. En jomfu Maria og Josef er nu ophængt på korets nordvæg. I stedet malede Harald Borre den nuværende freske, der også var den troende Kristus i mandorla mellem engle. Glasmosaikkerne i apsisvinduerne er ligeledes af samme kunstner. Altertavlen blev herefter anbragt i tårnrummet.

Kilde: Restuareringsbeskrivelse skrevet af : Arkitekterne Birch & Svenning A/S i december 1987

 

-------------------------------------

I januar, februar 2014 har der været historiske gudstjenester i Staby - og Madum Kirker.

Se sangarket til anno 55 her.

Se sangarket til anno 1200 her.

Se sangarket anno 1537 her.

Ved det efterfølgende kaffebord, blev gudstjenestepraksis m.m. gennemgået og uddybet yderligere. Der var også plads til snak om løst og fast hen over kaffebordet.

----------------------------------

This tells you a bit about this blog and the person who writes it.

When you are logged in you will be able to edit this page by clicking on the edit icon.

Her er billeder fra set og sket.